6

Helga Casu - Sagen - JAN17

Søndag den 1/9 1985 går andejagten ind. KI. 1230 finder 2 jægere et højreben fra et menneske i siv kanten ved den nordøstlige del af Roddenbjerg sø i Thisted Politi Kreds. Det er en af jagthundene, der har reageret overfor benet.

Fundet meddeles til politiet i Thisted. Kriminalpolitiet og hundeførere kører straks til stedet og der påbegyndes eftersøgning af yderligere ligdele med Falcks svømmedykkere, CF, forsvaret og politiets hunde.

Det fundne ben køres af Falck til Retsmedicinsk Institut.

KI. 1440 samme dag findes en højrearm, hvor hånden er skåret af.

Rejseafdelingen bliver søndag eftermiddag anmodet om assistance. Der bliver samlet et drabsudrykningshold sammen, og 7 mand og en journalfører kører til stedet i løbet af mandagen.

Kriminalpolitiet i Thisted rundsender telex til øvrige politikredse om fundet.

Findestedet er et typisk sommerhusområde, som grundet tidspunktet på året gennemgående ligger øde hen. Sommerhusene udlejes fortrinsvis til turister fra Norge, Sverige og Tyskland.

Det undersøges, om der i Danmark er savnede/bortgåede kvinder, der passer til det lidt dårlige signalement. De, der savnes, lokaliseres hurtigt. Der er således formentlig tale om en kvindelig turist.

Retsmedicinsk Institut oplyser foreløbigt, at der formentlig er tale om en kvinde, 30-45 år, ret lille, kraftig og neglelak på storetåen.

Den 2/9 1985 ankommer rejseafdelingen i løbet af formiddagen. Briefing. Der udpeges efterforskningsleder og "læsemand". Journal oprettes. Kartotek oprettes.

Senere på dagen finder eftersøgningsholdene i kanten af Roddenbjerg sø venstre ben - trukket på land af dyr (formentlig ræve o.l.). Der konstateres bidmærker efter dyr.

Retsmedicinsk Institut udvider beskrivelsen: kvinde, hvid hudfarve, 30-40 år muligt ældre, ca. 170 cm, middel til kraftig af bygning evt. fedladen, formentlig mørkhåret jfr. fund af hår på arme og ben, neglelak på storetåneglene, intet brud (nyt eller gammelt) på knoglerne. Har ligget i vandet 1-2 uger. Ligdelene formentlig skåret fra kroppen med skarp kniv og knoglerne oversavet med fintandet sav.

Der bliver udsendt telex til de nordiske lande og Interpol-telegram til Tyskland.

Den 6/9. 1985 kl. 1230 findes en torso af en kvinde i sivkanten i den sydøstlige del af Ørum sø. Torsoen er næppe drevet fra Roddenbjerg sø - altså har gerningsmanden kastet ligdele i begge søer.

Retsmedicinsk Institut oplyser herefter: kvinde, 40-50 år, ca. 170 cm, fedladen, formentlig født et barn grundet sprængning og syning af mellemkød, ingen tegn på vold ud over afskæring af lemmer og hoved, operationsar i midtlinien på langs af nederste del af ryggen ved endebaldernes begyndelse.

Retsmedicinsk Institut oplyser senere ved erklæring: mikroskopi viser, at ligdelene passer sammen, næppe under 25 år og ikke over 45 år, mest sandsynligt mellem 30 og 40 år, kraftig bygget, lettere overvægtig med store bryster, vægt ca. 75 kg og højde 165-170 cm. Operationsar efter hårcyste eller byld i hårcyste i ryglinien.

Den 10/9 er der fremstillet mapper med sagsfremstilling på tysk samt fotos og kort, som er sendt til drabskommissionerne i tysk politi i de enkelte Bundeslånder. Efterfølgende kommer der oplysninger om, at en tysk bedstemand, Harald Egon Gedascho, den 21/8 havde ligget med sin båd i Hanstholm havn. Ved 22-23-tiden havde han sammen med sin kone befundet sig på broen, hvor de bemærkede, at der kørte en tysk indregistreret bil ind i det øde havneområde.

Føreren bakkede helt hen til kajkanten, hvor han steg ud og åbnede bagagerumsklappen og begyndte at bakse med eet eller andet der lå i bagagerummet. Da der kørte en bil ind på området, smækkede han bagagerumsklappen i, satte sig ind i bilen og forholdt sig helt roligt. Da vedkommende bil atter forlod området, steg han atter ud, men da endnu en bil kørte ind på området, gentog det hele sig. Da denne bil også forlod området, steg han atter ud, åbnede bagagerumsklappen, tog noget ud, som han kastede i vandet og tørrede efterfølgende bagagerummet af med en klud, som også blev kastet i vandet.

Gedascho blev meget mistænksom og sagde til sin kone, at han ville gå ned for at se, hvad der foregik, hvilket konen frarådede ham. Alligevel gik han hen til manden, der tilsyneladende var helt uvidende om, at han var blevet iagttaget, idet han næsten hoppede i vejret ved Gedaschos henvendelse, der på tysk lød: "Hvad laver De?". Manden svarede: "Hvad rager det Dem? I øvrigt venter jeg på min vicevært", hvortil Gedascho bemærkede: "Var det ham, De smed i vandet". Manden satte sig ind i sin bil og kørte fra stedet.

Gedascho havde fra broen skrevet bilnummeret ned som: B-VH 223, og han beskrev bilen som en Mercedes-agtig, elfenbensfarvet personbil.

Motorkontoret i Tyskland meddelte, at B-VH 223 er en grøn Opel stationcar.

Ved fornyet henvendelse til Gedascho oplyste denne, at han om formiddagen den 21/8 havde været inde og køre i Hanstholm by (han havde sin bil med på båden), da en bagsædepassager i en parkeret bil smækkede bildøren op, der strejfede Gedaschos bil. Han skrev bilnummeret ned i farten af forsikringsmæssige grunde og konstaterede efterfølgende, at der ikke var sket noget med bilen. Sedlen med nummeret lå på broen, hvor også nummeret på den elfenbenshvide bil lå. Nogle dage efter smed han den ene seddel ud - den med nummeret med bagsædepassageren -, men kom til at forveksle sedlerne, så det var nummeret på den elfenbensfarvede bil, han smed ud.

Han kunne ved afhøringen ikke huske nummeret, men var næsten sikker på, at bogstaverne var WOB og således hjemmehørende i Braunsweig.

Manden, der var indehaver af B-VH 223, blev afhørt. Han havde intet med sagen at gøre.

Den 15/9 bliver der fundet en knogle + knoglesplinter ved vestlige bred af Roddenbjerg sø. Det konstateres, at der er tale om en menneskeknogle (over og underarm), som er gnavet af dyr i knogleenderne. Det er uden al tvivl den anden arm, men er ikke endelig klarlagt grundet manglende biologisk materiale, men sandsynligheden for at der er tale om en arm fra en anden er lig nul.

Den 28/9 modtages der telex fra politiet i Braunsweig, idet en mand fra byen har meddelt, at han har været på ferie i Danmark. Han har læst i de tyske aviser om fundet af ligdelene, og han oplyser, at han den 21/8 sammen med sin kone kom kørende på en parallelvej til kystvejen ved Vorupør, og da konen skulle tisse, holdt han ind på en rasteplads. Medens konen forrettede sit ærinde, gik han lidt frem og tilbage på rastepladsen og bemærkede, at en affaldscontainer, der havde været beklædt med granrafter, var udbrændt. Da han kiggede ned i brandtomten, bemærkede han en delvis brændt postkvittering med navnet Helga Casu samt en adresse. Han fandt det pudsigt, at han fandt efterladenskaber fra et bysbarn så langt hjemmefra.

Samme dag kører et efterforskningshold til stedet, og i skoven op til rastepladsen findes yderligere delvis bortbrændte papirer med Helga Casu's navn - altså over en måned efter mandens iagttagelse.

Det bekræftes, at en lokal beboer den 20/8 om aftenen ser, at der er brand i anførte affaldscontainer og underretter brandvæsenet, der kommer til stede og slukker branden.

En lokal fisker henvender sig og oplyser, at han på en ikke nærmere fastsat dag havde været ude at fiske og var på vej ind i Hanstholm havn med sin fiskerbåd. Lidt ud for havnens munding bemærkede han hovedet af en person, som han mente var en kvinde, idet håret var langt og flød i overfladen. Han havde opfattelsen af, at personen "stod lodret i vandet", men han kunne ikke se kroppen. Han var så tæt på hovedet, at han ikke kunne undgå at "dykke" det med kølen. Han cirklede derefter rundt på stedet i lang tid for at se, om hovedet/personen kom op igen, hvilket ikke var tilfældet. Han havde ligget og cirklet så længe, at man på land havde fundet hans adfærd så mærkelig, at man var ved at rigge en båd til for at komme ham til hjælp.

Det skønnes, at der er tale om Helgas afhuggede hoved. Der vil have været en del luft i hovedet, hvilket har fået det til at flyde, men dykningen med kølen kan have fået det til at slippe noget af luften ud, hvorefter hovedskal, tænder og muskulatur har trukket det ned til bunden, hvor fisk og skaldyr samt forrådnelse efterfølgende har fået det til at blive på bunden.

Den 29/9 foretages der efterforskning omkring Helga Casu i Tyskland. Hun havde en lille frisørforretning i Braunsweig og boede i en lejlighed i tilslutning til forretningen. Hun boede alene, men havde en søn med en italiener, og sønnen boede hos faderen i Italien.

Afhøring af familie og omgangskreds. Hendes søster oplyser, at hun ikke har set eller hørt fra Helga siden den 17/8, hvor hun fortalte, at hun ville besøge sin søn, der bor sammen med sin biologiske fader i Italien. Søsteren har kontaktet denne, der ikke har set noget til Helga. Den 11/9 lader søsteren Helga efterlyse ved tysk politi, men hun sættes på det tidspunkt ikke i forbindelse med fundet af ligdelene - først efter fundet af papirerne.

Det oplyses fra familie og omgangskreds, at Helga et stykke forud for sin forsvinden har truffet en 5O-årig mand, Hans Günther Stumpe, der er tidligere øl-repræsentant, ejendomshandler og plattenslager. Han blev benævnt som hendes økonomiske rådgiver og havde formået at gøre Helga interesseret i at åbne en restauration. Stumpe var med Helga i banken den 6/8, hvor det lykkedes at opnå et lån på DM 40.000, som Stumpe fik overladt m.h.p. investering i en restauration.

Efterforskning omkring Stumpe. Han boede i Braunsweig, var gift og indehaver af en elfenbensfarvet Mercedes med indreg.nr. WOB.

. Stumpe blev den 9/10 taget ind til afhøring. Han bekræftede at kende Helga, men kun som hendes økonomiske rådgiver. Han havde sidst hørt fra hende skriftligt, idet han foreviste et brev, hvori Helga havde skrevet "Kære hr. Stumpe. Tak for Deres hjælp med min økonomi. Jeg tager ned til Italien for at besøge min søn. Vi ses når jeg kommer tilbage. Venlig hilsen Helga Casu". Brevet er dateret den 17/8, men poststemplet den 25/8 i München.

Stumpe oplyste i øvrigt, at han alene havde været på ferie i Danmark fra den 17/8 - 25/8 1985. Han havde gennem et udlejningsbureau lejet et sommerhus på Ærenprisvej 18, Vorupør. Disse oplysninger meddeles efterforskningsholdet, der straks tager til udlejningsbureauet. Her kender man intet til denne udlejning, men man her derimod lejet et sommerhus til Stumpe på Delfinvej 30, Vorupør for samme periode. Sommerhuset på Ærenprisvej tilhører en fisker, som under afhøring erkender, at han har udlejet sommerhuset "sort" udenom bureauet til Stumpe.

Altså - Stumpe har lejet 2 sommerhuse i samme område og i samme periode.

Inden disse oplysninger er indhentet, har man grundet tidsfristen foretaget anholdelse af Stumpe og fremstillet ham i retten med krav om fængsling. Byretten løslader ham p.g.a. mangel på bevis. Sagen kæres til landsretten, der omstøder kendelsen, og Stumpe anholdes på ny og fængsles i 6 uger.

Han konfronteres med de nye oplysninger og forklarer, at han ganske rigtigt har lejet 2 sommerhuse. Det ene skulle han bruge til repræsentative formål, hvor han kunne holde møde med forretningsforbindelser og det andet var til afslapning, hvor der ikke behøvedes at blive ryddet op løbende.

Teknisk undersøgelse af sommerhusene. Ærenprisvej er uinteressant. Delfinvej derimod viste sig straks mere interessant. Der findes fingeraftryk på plankevæggene - herunder et håndaftryk fra en lille person - sat på en akavet måde. Aftrykkene fremkaldes med Locktite Super Glue-metoden udviklet af F.B.1. under navnet "Hard Evidence" og første gang brugt i Danmark (fordampning af limen går i forbindelse med aminosyrerne i aftrykkene og "Iåses fast". (F. B.I. blev gjort opmærksom på metoden af en dansker bosiddende i U.S.A., der på hobby-basis arbejdede med samling af modelskibe og havde konstateret, at hans finderaftryk dagen efter sad fast på skibene).

Der findes en del blodstænk på væggene i soveværelset.

Der er taget vævsprøver på liget (blodet var rådnet), og ved sammenligning med forældrenes og søsterens blod fastlægges det, at det med 99,83 % sikkerhed fastslås, at Helga Casu er hhv. datter og søster til de pågældende. Det er ikke muligt at fastslå, at blodstænkene i soveværelset er fra Helga (DNA er ikke tilgængeligt på daværende tidspunkt). Ud fra finger- og håndaftrykkene anmodes tysk politi om at sikre fingeraftryk fra Helgas salon og lejlighed, men uden resultat.

Rengøringspersonalet fra sommerhuset på Delfinvej afhøres. De har gjort sommerhuset rent efter Stumpes afrejse og undret sig over, at der er skiftet sengetøj - dyner, puder og madrasser - og lagt nyt på. Det nye sengetøj er fabrikeret i Hurup. Afhøring i samtlige sengetøjsforretninger i Nordjylland.

I en forretning i Hanstholm træffes en ekspeditrice, som kan huske, at en mand, der tilsvarer signalementet af Stumpe, den 20/8 havde købt 2 puder, dyner, madrasser og rullemadrasser. Hun kan huske, at hun havde fået 200 kr. for lidt, hvorfor hun løb efter manden og så, at han havde sat sig ind i en hvid Mercedes. Hun fik pengene og skrev oplysningen bag på bilaget. Hun havde efterfølgende set et foto af Stumpe i en af formiddagsaviserne (som havde det fra tyske aviser, der havde bragt en reportage samt fotos af de involverede). Hendes forlovede, som samme dag skulle hente hende efter arbejdstid, blev på vejen til hende dræbt på sin motorcykel. Hun fik et nervesammenbrud og blev indlagt på hospital og havde siden glemt episoden. Først i forbindelse med afhøringen dukkede erindringen op.

Efterforskningsholdet havde fra sagens start søgt at lokalisere de sommerhuslejere, som havde boet i området i relevante periode. Det var sket via udlejningsbureauerne, og ud fra det fremkomne var oplysningerne blevet sendt til tysk politi, som derefter havde opsøgt de enkelte familier/personer og afhørt dem.

Det var således lykkedes at finde frem til den familie, der havde beboet sommerhuset som nabo til Delfinvej 30, og de havde oplyst, at de den 17/8 1985 havde set en lys Mercedes ankomme til sommerhuset, hvor 2 personer - en mand og en kvinde - var steget ud og var gået ind i huset. Her trak de for og tændte lys. Gardinerne havde ikke været trukket fra i den periode, hvor de pågældende var i huset. De havde kun set kvinden den ene gang - siden kun manden. I det andet nabohus havde man kun set en mand, og en dag havde man set ham køre fra huset med vognen fyldt op med sengetøj - herunder et par madrasser på taget.

Stumpes kone i Braunsweig blev afhørt af tysk politi. Hun oplyste, at hendes mand havde været alene i sommerhus i Danmark. Da han kom hjem, konstaterede hun nogle dage efter, at indtrækket i bagagerummet var blevet udskiftet, og at han havde afviklet en del af sin gæld - ca. DM 40.000.

Stumpe havde i sin tid som øl-repræsentant haft en julegave med til gode kunder. Gaven var et camping-sæt bestående af beredskabstaske, monterbart håndtag samt økse, spade og fintandet sav til montering. Han havde selv beholdt et sæt, men det blev ikke fundet ved ransagning. En af hans kunder blev opsøgt og udleverede sættet, som blev overgivet til Retsmedicinsk Institut hvor man efterfølgende konstaterede, at øksen, der havde en ekstrem skarphed, formentlig har været benyttet til partering af liget. Ved forsøg på døde grise konstateredes det, at øksen nemt gennemhuggede selv lårbensknogler, og Retsmedicinsk Institut konstaterede ligeledes, at der på ligdelene var en mindre sammentrykning, som indikerede, at delingen var sket ved et hug frem for gennemsavning.

Det var efterforskningsholdets teori, at Stumpe ved fremlæggelse af omtalte brev har forsøgt at skabe sig et falsk alibi. Udover at være Helgas økonomiske rådgiver har hun også været hans elskerinde, men har formentlig også været krævende og besværlig. Da han nu var ved at være træt af hende og havde fået pengene - de 40.000 DM - og hun måske har truet med hans kone om forholdet, har han besluttet sig for at skille sig af med hende.

Han har derfor inviteret hende på en romantisk ferie i Danmark, men har tilkendegivet, at hans kone vist var ved at blive noget mistænksom. Derfor har han anmodet Helga om at skrive brevet til ham, som han derefter har påtaget sig at sende for hende. Han har samtidig anmodet hende om at tilkendegive over for sin familie og omgangskreds, at hun skulle besøge sin søn i Italien.

Han lejede 2 sommerhuse - det ene via bureau og det andet "sort" -, men da han skal forklare til politiet om sommerhuset, nævner han sommerhuset på Ærenprisvej (som er "rent") i den tro, at det er det, han har lejet via bureauet. Derved opdager politiet, at han har lejet 2 sommerhuse.

Brevet, som Helga har skrevet til ham, tager han med tilbage til Tyskland. Her lægger han det adresserede brev i en kuvert, som adresseres til Posthuset i München. Her åbner man dette brev og fremtager det til ham adresserede brev, som man poststempler den 25/8 og sender til hans adresse - altså har Helga været i live lige omkring den 25/8 og været i Tyskland, hvortil han selv er ankommet omkring dette tidspunkt - altså kan han ikke havde dræbt hende den 17/8 1985 i Danmark.

Trods sin stejle benægten blev Stumpe i retten i Tyskland idømt livsvarigt fængsel på baggrund af de fremlagte indicier.

Efter dommen anmodede han om at komme til afhøring hos politiet, hvor han oplyste, at han ikke havde fortalt hele sandheden. Han havde ganske rigtigt været i Danmark i anførte periode og havde lejet de 2 sommerhuse med det af ham anførte formål. En af dagene i sin ferie havde han været ude at gå en tur, hvor han helt tilfældigt havde møde Helga, der var i selskab med 2 jugoslaviske gæstearbejdere. Han inviterede dem alle med hjem i sommerhuset på Delfinvej. Helga og de to andre var stærkt spirituspåvirkede, og han serverede mere spiritus for dem. På et tidspunkt lagde Helga sig ind på sengen i soveværelset, hvor hun kastede op i sengen. Stumpe faldt i søvn i en stol og de to gæstearbejdere sov også et eller andet sted i huset. Da han vågnede næste morgen, var Helga og de to andre forsvundet. Han samlede alt det tilsølede sengetøj sammen - både dyner, puder, madrasser og rullemadrasser - og kørte det væk, hvorefter han købte noget nyt, som han lagde på.

Oplysningerne blev givet til efterforskningsholdet, som ved yderligere efterforskninger og afhøringer forsøgte at finde frem til, hvorvidt Helga og 2 gæstearbejdere havde færdedes i området, men alt uden resultat.