Manden i buret - OKT13


Først var der den mærkelige rådne lugt, da de nærmede sig den lukkede dør – og så ramte musikken dem for fuld styrke, da de åbnede døren og trådte ind i rummet. Det var Pretty Maid ”Jump the gun”. Den høje musik og det lidt skarpe lys de havde tændt i det ellers meget dunkle rum gjorde, at de først lige skulle orientere sig og få et overblik. Så fik de øje på buret. Det var cirka 67 cm højt, 68 cm bredt og 80 cm langt.

I siden var der en låge og i burets loft en særligt konstrueret lem. Det var gedigent håndværk. Inde i buret sad en opsvulmet mand i skrædderstilling med front mod lågen. Han havde tennissokker og ridestøvler på fødderne, og hvert af hans håndled var fæstnet til burets tremmer med håndjern. Rundt om halsen havde han en jernlænke, der trak hans hoved op mod burets loft, ved hans fødder lå noget, der lignede en mundkurv og hans testikler var kunstfærdigt bundet op med snore. Burets bund var fyldt med blod, der langsomt var sivet ud på gulvet. Blodet stammede fra knivstik i mandens hals.

Det var et forbløffende og nærmest surrealistisk syn, som næppe en eneste af de ellers ganske garvede betjente, der trådte ind i rummet havde set før. Hvad var der sket, var manden blevet myrdet, var der tale om et selvmord – eller eventuelt et uheld under en sexleg?

Politiet i Randers fragtede med stort besvær buret med manden til sygehuset, der efter en nærmere undersøgelse kunne fastslå, at manden, hvis navn var Kaj, var død af knivstik i halsregionen. Der var altså tale om drab, dette kunne man fastslå. Herefter stødte det lokale politi imidlertid ind i betydelige vanskeligheder. Man startede med at afhøre den dræbtes omgangskreds, og blikket faldt her hurtigt på hans kæreste Malene. Malene boede i Århus, hvor det snart lykkedes politiet at finde hende.

Hun blev – synlig overrasket over Kajs død, men uden at vise de store følelser – bragt til afhøring, og politiet kunne hurtigt konstatere, at Malene formentlig var den sidste, der havde set den myrdede i live. I den forbindelse berettede Malene, at Kaj og hun den 12. september havde tilbragt natten i huset i Kristrup lidt udenfor Randers. Dagen efter var de vågnet omkring kl. 9, hvorpå de var taget i vægtcentret, idet de begge dyrkede styrketræning på forholdsvis højt niveau. Efter at de var kommet hjem fra træningen, havde Kaj, ved at kigge i Malenes kalender, opdaget at hun havde en aftale med en anden mand. Kaj var blevet stærkt ophidset, og havde pakket Malenes ting sammen og med trussel om tæsk tvunget hende til at forlade huset. Malene var derpå kørt ind til sin bror i Randers, hvor hun afleverede deres fælles hund Cæsar. Derefter var hun kørt til Århus. Inden hun forlod Kajs hus, smed hun den nøgle hun havde til huset ind ad brevsprækken. Hun skrev dertil et brev til Kaj, hvor hun gjorde opmærksom på, at hans hund ville blive afleveret til hans bror.

Dagen efter fortsatte afhøringen. Malene ændrede nu en smule i sin forklaring, idet hun tilkendegav, at Kaj, efter han havde opdaget hendes utroskab, havde forladt huset i tidsrummet 13.00 til cirka 15.30, herpå var han kommet tilbage, og de var blevet forsonet. Dog var de igen blevet uvenner, og han var kørt, med trussel om at hun skulle forlade huset. Da var klokken cirka 17.00. Malene forlod huset kl. 18 med hunden.

Politiet blev dermed opmærksomme på en række tidsforskydninger i forhold til tidligere, men man kunne ikke finde yderligere, der belastede Malene, ud over at hun var i besiddelse af to guldkæder, der havde været Kajs. Disse hævdede hun i øvrigt, var overdraget hende til videresalg af den myrdede. Kort efter blev man derfor nødt til at løslade Malene. Andre spor i sagen betød også, at efterforskerne kom i tvivl om Malenes skyld, bl.a. havde Kaj forbindelser til den mere organiserede rockerkriminalitet, hvor nogle havde ytret, at de gerne så Kaj død. Sagen, der på grund af dens makabre karakter havde fået voldsom eksponering i medierne, pegede dermed i mange forskellige retninger, og det lokale politi var i tvivl om, hvor de skulle centrere efterforskningen. En frygt for at sagen ikke ville blive opklaret, hvis der ikke snart kom et gennembrud, begyndte at vise sig. Det var tid til at sende en assistancemelding til Rigspolitiets Rejsesafdeling – i folkemunde kaldet Rejseholdet.

Assistancemelding til Danmarks FBI.

Assistancemeldingen gled ind til Danmarks mest berømte og respekterede afdeling, der i offentligheden næsten blev opfattet som en form for Danmarks FBI. 125 personer arbejdede i den myteomspundne specialeenhed, hvilket var det højeste antal nogensinde, og enheden rådede over materiel og teknisk udstyr, som andre dele af dansk politi kun kunne drømme om; overvågningsudstyr, EDB, særligt uddannede efterforskere – og måske vigtigst hele befolkningens og politietatens respekt og beundring. Det var en afdeling, der befandt sig på sin absolutte top. Randers Politi var derfor også yderst beroligede ved, at Rejseholdet nu tog over – og havde en forventning om, at der nu ville komme et sikkert greb om sagen. Rejseholdets ageren skuffede da heller ikke. De rykkede ud med al den ekspertise, de var i besiddelse af for at løse det gådefulde og makabre drab – der lige passede ind i Rejseholdets profil. Ikke bare almindelige efterforskere ankom, men også en hel EDB-gruppe, der benyttede sig af et helt nyt og revolutionerende system benævnt DRABS-INFO, dukkede op for at systematisere alle informationer, så forskellige søgestrenge kunne benyttes og mange informationer kombineres, hvorved det var muligt at opnå et andet og større overblik over sagen. Dette var højst usædvanligt på daværende tidspunkt, hvor man brugte manuelle kort og registre med oplysninger. DRABS-INFO karakteriserede af Rigspolitiet selv som livsnerven i enhver fremtidig efterforskning.

De lokale betjente bemærkede også, at Rejseholdets folk skrev deres rapporter på en anden måde, idet de på forsiden opsummerede, hvem der var afhørt, de fakta, som rapporten indeholdt, samt et kort resume. Man behøvede derfor kun orientere sig i forsiden og ikke hele rapporten, når man skulle opdateres, hvilket sparede tid – noget helt essentielt under en drabsefterforskning.

Hver enkelt mand fra Rejseholdet blev derpå sat sammen med lokale kriminalbetjente og de dykkede nu på ny ned i sagen – for at anskue den med friske øjne. Kunne de rutinerede betjente fra Rejseholdet finde noget, som de lokale betjente ikke havde været opmærksomme på? I første omgang begyndte de at se nærmere på Kaj og hans omgangskreds – hvem var han, og hvilke venner og forretningspartnere havde han? Hvad der i første omgang faldt i øjnene var, at Kaj boede i et forholdsvis luksuriøst hus. Der var et dyrt stereoanlæg, pæne møbler – og meget dyrt spankingudstyr, hvis værdi alene stod i mange tusinde kroner. Kaj var imidlertid arbejdsløs, så hvor fik han alle disse penge fra?

I Randers gik der mange rygter om store lagre af våben og narko på Kajs bopæl. En grundig undersøgelse af bopælen blev derfor sat i værk. På stedet fandt man gemt bag et indrammet litografi, et hemmeligt regnskab over personer der skyldte Kaj penge. Dertil fandt man 11.000 kr. gemt i en batterikasse. Med bistand fra Jydske Ingeniørregiment gravede man haven igennem, og her fandt man to syltetøjskrukker indeholdende ammunition, guldsmykker og pladeguld. Narkohunden der gennemsøgte huset udviste en adfærd, som om der tidligere havde været narko på stedet, men det lykkedes ikke at finde nogle stoffer.

De fundne genstande indikerede, at Kaj næppe blot var en almindelig arbejdsløs ung mand. Tværtimod tydede meget på, at Kaj havde kontakt til mere kriminelle grupperinger i og uden for Randers. Rejseholdet gik derfor, i samarbejde med det lokale politi, i gang med at undersøge det lokale kriminelle miljø. Mange forskellige informationer blev her indhentet og samkørt i Rejseholdets DRABS-INFO. I den forbindelse var særligt informationer fra Aarhus Politi interessante. En større anholdelse af personer fra narkomiljøet i dette område betød nemlig, at man fik et nærmere indblik i miljøet – og her berettedes det, at Kaj gentagne gange havde truet nogle af de anholdte på livet, ligesom han tidligere havde sparket en dør ind til en lejlighed i Aarhus og truet de tilstedeværende på det alvorligste. Flere personer inden for narkomiljøet så altså gerne Kaj død og det skabte derfor betydelig lettelse, ja, direkte glæde, da rygtet om drabet gled ud i miljøet. Flere tilkendegav da også ”[at] Det kunne de også selv have gjort” – altså slået Kaj ihjel. Man kunne således nemt konkludere, at Kaj ikke var områdets mest populære mand, men hvem var Kaj egentlig? Det var et spørgsmål, der gang på gang dukkede op hos Rejseholdets efterforskere og de lokale betjente, for det var trods alt ikke hver dag, man fandt en død mand med forbindelser til narkomiljøet i et spankingbur.

Den myrdede Kaj kom oprindeligt fra Ålborgområdet, hvor han var blevet født i maj 1961. Forældrene havde svært ved at håndtere deres samliv og pasningen af Kaj, og i en periode blev han derfor anbragt uden for hjemmet. De ægteskabelige problemer førte på sigt til en skilsmisse, inden da var forældrene dog flyttet fra Ålborgområdet til Randersegnen. Her startede Kaj i skole, hvilket ikke gik godt. Han blev mobbet på grund af sin lille vækst, og havde vanskeligt ved at klare skolefagene, da han var ordblind. Det lykkedes derfor heller aldrig Kaj at få en uddannelse, og hele sin ungdom levede han hovedsageligt af bistandshjælp. I teenageårene startede han på bodybuilding og karate – formentlig for at kompensere for sin spinkle statur. Herefter skiftede han på mange måder spor. Gradvist gled han ind i de mere hårde miljøer og begyndte dertil at interessere sig meget for skydevåben – faktisk så meget, at det i nogle tilfælde lignede en manisk besættelse. I løbet af 1980`erne blev han knyttet til en rockergruppe og fungerede der som skydeinstruktør for medlemmerne. Kaj faldt imidlertid aldrig rigtig til nogen steder, det var, som om han ikke passede ind, og folk fornemmede, at han ikke var som alle andre – han fik derfor også tilnavnet ”den sære”. En del af grunden til dette tilnavn lå i Kajs pedantiske natur. Han gik som nævnt manisk op i våben, men også indenfor andre områder udviste han sære træk, bl.a. kunne han ikke tåle rod og blev rasende over dårligt håndværk.

Det var dog næppe kun Kajs pedantiske natur, der gav ham tilnavnet ”den sære”. Fra starten af 1980`erne var han blevet interesseret i sadomasochisme. På det tidspunkt havde han en lejlighed i Randers midtby, og her indrettede han for første gang et særligt spankingrum. Dette spankingrum brugte han meget stor tid på, idet han nøje overvejede, hvilke redskaber der skulle indkøbes og hvordan rummet skulle indrettes. For venner og familie søgte han dog at holde dette hemmeligt, og ingen fik mulighed for at se rummet, hvis dør altid var låst. Spurgte nogen nærmere ind til den låste dør, svarede Kaj kort, at rummet var rodet – og ingen stillede yderligere spørgsmål til dette, idet Kaj kunne være meget opfarende. Kaj søgte dog partnere flere forskellige steder, og i hans omgangskreds var hans tilbøjelighed da også kendt. Partnerne var i øvrigt både mænd og kvinder, idet der dog for mændenes vedkommende ikke var tale om et seksuelt forhold i almindelig forstand. I de sadomasochistiske forhold yndede Kaj hovedsageligt at optræde som den dominerede part.

Både Kajs kriminelle og sadomasochistiske forbindelser var interessante for Rejseholdet og det lokale politis efterforskere. Førstnævnte forbindelser var interessante på grund af Kajs tilsyneladende mange fjender indenfor det kriminelle miljø, sidstnævnte naturligvis fordi Kaj vitterligt var blevet fundet i et spankingbur iført spankingudstyr. Et stort antal personer indenfor det kriminelle miljø blev afhørt for at finde eventuelle spor, men uden held. Blikket rettedes derfor mod de sadomasochistiske forbindelser.

Kaj havde kendt et stort antal kvinder i forbindelse med sine sadomasochistiske aktiviteter. I de sidste år havde han dog særligt været knyttet til to kvinder, nemlig Sanne og den tidligere omtalte Malene. Sanne kom oprindeligt ikke fra det sadomasochistiske miljø, men var blevet introduceret til dette af Kaj. Efterfølgende havde Sanne lært Malene op, og de havde alle tre levet sammen i en periode. Til sidst havde Sanne dog forladt Kaj, da hun fornemmede, at han foretrak Malene, dette forhindrede dog ikke Sanne i at have en affære med Kaj, selvsamme år som han blev myrdet. Gået på klingen indrømmede Sanne, at hun havde kendskab til buret og faktisk havde været med til at designe det ud fra tegning i et Anders And blad! Hun havde også været med til at prøve det af, mens de havde deres affære. Sanne havde dog et alibi for selve drabsdagen, idet hun havde været ude at sejle ved Norges kyst og først var fløjet hjem, da hun hørte om drabet. Sanne nævnte dog en interessant detalje under afhøringen, hun påpegede nemlig, at hun ikke kunne forestille sig, at andre end Malene kunne lokke den til tider noget mistænksomme Kaj ind i buret. Sanne fortalte yderligere, at kun Malene kunne binde Kajs testikler så kunstfærdigt op.

Disse informationer fik naturligvis igen politiet til at rette søgelyset mod Malene. Malene havde lært Kaj at kende i 1989 igennem en fælles interesse for styrketræning. De havde også begge bekendte i narkomiljøet, bl.a. var Malenes tidligere kæreste narkokurer. På det tidspunkt Kaj og Malene begyndte at se hinanden kom Malene fortsat sammen med denne person. Dette forhold afbrød hun dog, da hun og Kaj begyndte at se hinanden. Tilsyneladende kendte Kaj også Malenes kæreste fra tidligere tid, idet de begge havde været involveret i fælles narkoleverancer. På det tidspunkt Malene og Kaj mødte hinanden afsonede hendes tidligere kæreste en fængselsdom, så politiet antog, at dette kunne have skabt ondt blod mellem Kaj og denne.

Flere personer var således fortsat i søgelyset, men Rejseholdet og det lokale politi søgte nu gradvist at skære sagen til og fokusere, hvilket dog ikke var nemt, idet der var fare for at tabe afgørende spor og dermed det momentum, der var så afgørende for opklaringen af sagen. To andre mærkværdigheder viste sig imidlertid. For det første manglede der en nøgle, idet politiet kun havde fundet tre nøgler, mens pålidelige kilder hårdnakket fastholdt, at der burde være fire. For det andet blev der fundet en guldarmlænke på Malenes bopæl. Denne armlænke tilhørte Kaj og havde tilsyneladende en stor affektionsværdi for ham, idet han altid bar den – hvorfor lå den på Malenes bopæl? Malene hævdede, at Kaj ville have hende til at sælge den og en anden guldkæde, men hvorfor? Kaj manglede tilsyneladende ikke kontanter.

Efterforskerne besluttede at tage Malene til endnu en afhøring. Sideløbende hermed startede de nu også med at undersøge Malenes fortid. Malene var 23 år og kom fra en almindelig kernefamilie. Hun havde søgt at uddanne sig som materialist, men var sprunget fra lærerforholdet, da hun blev anklaget for tyveri. I en tidlig alder, 14 år, var hun flyttet sammen med en 16-årig dreng. Herefter mødte hun den tidligere omtalte narkokurer, som hun boede sammen med i cirka tre år. Derpå flyttede hun sammen med Kaj og Sanne. I en periode havde hun været afhængig af kokain – og var kun gradvist ved at komme ud af sit misbrug. Malene og Kaj delte i øvrigt en fælles interesse, idet de begge gik intenst op styrketræning og fitness – Malene var i den forbindelse blevet Danmarksmester to gange.

På trods af de fælles interesser var forholdet mellem Malene og Kaj ofte særdeles stormfuldt. De kunne begge blive grebet af jalousi og hidse sig voldsomt op over forskellige uoverenstemmelser. Dette kunne resultere i fysiske konfrontationer, der endte med at Malene fik tæsk, da hun, på trods af sin styrketræning, var den fysisk svageste i forholdet. Tidligere havde Malene søgt at flygte fra Kaj efter en sådan konfrontation, men han havde fundet hende og tvunget hende til at følge med ham hjem til sin bopæl.

Rejseholdets rutinerede efterforskere blev således opmærksomme på, at der havde været betydelige spændinger mellem Kaj og Malene og dette, sammenholdt med Sannes udsagn om at kun Malene havde kunnet lokke ham ind i buret, gjorde at efterforskerne nu ønskede en ny forklaring fra Malene. Malene gjorde i den forbindelse opmærksom på, at hun ønskede sin første forklaring rettet. Som tidligere beskrevet nævnte hun, at de havde spist morgenmad sammen, var kørt til træning og vendt hjem igen. Derpå var der imidlertid en ret markant ændring: Hun forklarede nemlig, at de var gået ind i SM-rummet, og her var Kaj kravlet ind i buret iført alt sit udstyr. Under seancen blev de imidlertid afbrudt, idet to mænd ringede på døren. Da to mænd talte engelsk og kom fra Holland. De tiltvang sig adgang til huset, ved at true Malene med en pistol. Herefter flygtede hun fra huset, og hvad der videre skete, vidste hun ikke.

Efterforskerne borede nu yderligere i denne forklaring og foreholdt hende det mærkværdige i, at hun havde taget hunden med, da hun forlod huset og dertil efterlod et brev til Kaj og smed nøglen i hans postkasse. Hertil svarede Malene, noget umotiveret, at de to udlændinge havde tvunget hende til at gøre dette. Snart ændrede hun igen yderligere forklaring, idet hun nu påstod, at der ikke var tale om udlændinge, men danskere med en københavnsk accent. Endvidere fortalte hun, at hun ikke havde forladt huset, før mændene var gået ind i SM-rummet, men havde fulgtes med dem derind og observeret, hvordan de stak Kaj i halsen med en kniv, efter de havde tvunget hende til at tage bidslet af ham.

Da der fortsat var tale om mange unøjagtigheder i denne forklaring, fortsatte betjentene med at bore og den 22. november 1990 tilstod Malene. Hun fortalte, at Kaj og hun den 12. september havde været til træning. Ved middagstid var de vendt hjem. Derpå var de begyndt at skændes. Kaj havde stukket hende nogle ”flade” og var derpå gået. Ikke lang tid efter var han kommet hjem igen, og de havde sammen rengjort huset. Herefter var de blevet enige om at gå ind i SM-rummet. Kaj havde påført sig sit udstyr, og Malene havde bundet hans testikler op. Derpå var han gået ind i buret og var blevet spændt fast. Kort efter gav Kaj Malene besked på at hente et kamera, så hun kunne tage billeder af ham, hvilket Malene gjorde. Efter dette opstod problemerne imidlertid. Kaj ytrede nu ønske om at blive løsladt, men dette opfattede Malene som en del af legen. I dette tilfælde ville Kaj imidlertid løslades, og han blev gradvist mere og mere rasende på Malene. Til sidst truede han hende med tæsk, når han kom løs og kaldte hende en ”junkieluder”. Malene blev nu bange, op prøvede at stoppe hans trusler ved at proppe bidslet i munden på ham, dette lykkedes imidlertid ikke, og hun flygtede ud af rummet, mens han udslyngede trusler efter hende. Til sidst gik hun i panik, da han truede med at dræbe hendes to hunde, når han kom fri. Hun tog derfor en rohypnol og injicerede sig med amfetamin. I denne tilstand tog hun en steakkniv gik ind i SM-rummet og tildelte Kaj flere dødelige stik i halsen. I en døs forsøgte hun at gøre værelset rent, men opgav og skrev i stedet det brev, politiet senere fandt – endvidere tog hun den kæde Kaj altid bar.

Malenes tilståelse afsluttede en af de mest omtalte sager i begyndelsen af 1990`erne. Sagens opklaring var en stor sejr for ikke bare det lokale politi, men også – og måske i særdeleshed – for Rejseholdet. Igen havde specialafdelingen vist, at den kunne løse de store og meget spektakulære sager. Netop opklaringen af sådan en sag, der opskræmte befolkningen og havde flere gådefulde aspekter, var afdelingens speciale – og de havde vist, at de var deres overlegne ressourcer og store økonomiske udgifter værd. Ros fra såvel kolleger i det lokale politi som den landsdækkende presse regnede derfor også ned over afdelingen. Det var vitterligt en enhed på toppen af sin formåen. Ingen kunne forestille sig, at afdelingen godt ti år senere ville være nedlagt og historie. Dette var ikke desto mindre tilfældet. Hvad gik galt, hvorfor nedlagdes Danmarks mest respekterede politienhed, og hvordan havde enheden overhovedet opnået den mytiske status og glorie i såvel politiet som befolkningen, der gjorde, at man med sindsro lagde de største og mest vanskelige sager i netop denne enheds hænder.

Disse spørgsmål vil blive omdrejningspunkt for bogens næste kapitler, hvor historien om Danmarks mest berømte politiafdeling fra start til slut vil blive udfoldet.