Et søslag ved Lund - SEP16

Et søslag ud for den sydsjællandske by Lund.

Den hændelse som beskrives idet efterfølgende, fandt sted iPræstø fjord, ud for den lille by Lund.
Her havde beboerne i århundreder ernæret sig ved landbrug og fiskeri.

Den historiske baggrund for denne beretning er Englandskrigene, der blev en følge af dansk alliance med Frankrig. En anden følge af denne alliance var, at Danmark mistede sin flåde efter et engelsk angreb i 1807.

Som krigsførende nation mod England, angreb danske kanonbåde og kapere den engelske tilstedeværelse i Østersøen og de danske farvande.

Denne engelske tilstedeværelse skyldtes, at de baltiske lande leverede råvarer til den engelske skibsbygning og vedligeholdelse af skibe.

Varer som den engelske skibsbygningsindustri hentede i Østersøregionen var bl. a. tømmer, tovværk, terpentin og tjære. Handelsskibene blev ledsaget og beskyttet af orlogsskibe fra Royal Navy.Nogle handelsskibe sejlede uledsagede stolende på held og hurtighed. Mange skibe blev ofre for de danske roede kanonbåde og kapere som netop også var hurtige robåde. Under svag vind eller vindstille var små krigsskibe og handelsskibe ofte lette ofre for de nævnte hurtige kaper- og kanonbåde, og specielt kaperne tjente gode penge på opbragte skibe og deres last.

Den massive engelske tilstedeværelse i dansk farvande, havde også bizare hændelser til følge, som eksempelvis det der skete omkring den lille sydsjællandske by.

I begyndelsen af maj 1812, begyndte et engelsk krigsskib en timelang beskydning af byen Lund, som ikke havde nogen militær betydning. Skaderne var meget begrænset, da ingen bygninger eller mennesker blev ramt. Byen lå beskyttet af en bagskråning, så kanonkuglerne gik over målet. Den 30. maj havde englænderne erobret et dansk handelsskib, hvor det med en engelsk besætning på 26 mand, ankrede op ud for Lund.

Den vrede som herskede i den lille by på grund af den tidligere nævnte beskydning, gjorde at man lagde en dristig plan om at tilbageerobre det opbragte skib. Man drøftede og planlagde i de følgende timer tilbageerobringen. En stor del af beboerne var søvandte da man også ernærede sig ved fiskeri.Man vidste af forehavendet var risikabelt, men tidligt om morgenen den 31. maj skred man til handling. 20 mand fordelt i 2 både, hvoraf en havde en lille kanon, kun få havde skydevåben, resten havde økse og store hamre. Besætningen på det erobrede skib, havde formentlig ikke ventet angreb fra land. Bådene nåede et godt stykke ud før de observeredes fra skibet. En heftig beskydning begyndte, men besvaredes af de angribende og skønt situationen kunne synes kritisk i de åbne fartøjer, hvor kuglerne haglede omkring; bådene roede til så skummet stod højt og alt skyts var i anvendelse.

Den udviste beslutsomhed tog fuldstændigt modet fra de forsvarende, som ikke havde lyst til håndgemæng. Inden bådene nåde helt ud hørte beskydningen op og da angriberne lidt senere entrede skibet, var fjenderne gået i bådene.

Utroligt nok havde indsatsen ikke kostet døde og sårede. Med risiko for, at englænderne ville forsøge at tilbageerobre deres bytte, blev skibet sejlet ind under batterierne ved Roneklint, hvor de lå velbeskyttede mod nye angreb.

I en tid hvor der ikke var store sejre at glæde sig over, fik bønderne megen påskønnelse for deres mod og gode resultat. Tre af bønderne var allerede dekorerede for anden dåd.

Man ville gerne vise dem større erkendtlighed,
så på sin fødselsdag sendte kongen mændene:

Christoffer Olsen

Lars Jeppesen

Peder Hansen og

Anders Pedersen

Sølvkorset at bære i Dannebrogsbåndet.

På Ravnehøj er der opsat sten med navne på de gårde, hvorfra mandskabet kom.

Således:

13. Spangsbæk

15. Stendyssegård

12. Pilebæk

3. Toftegård

7. Haugård

2. Søgård

16. Lindersgård

8. Ravnshøj

9. Ellemosegård

10. Espemosegaard

6. Strandgaard

11. Lindegaard

14. Højgaard

5. Bækkelund

4. uden navn

Litteratur

Bl. a. Hjalmar Olsen. (Dagbladet, 6-7-1967)